Fredenson 2010 – Gennem æterportalen!

juni 1, 2010

Jeg er næsten ved at genvinde pusten oven på weekendens Fredenscon, som for tredje gang samlede 8 rollespillere til en solid omgang story games, indie-spil og andet fra den skuffe af spil, jeg generelt interesserer mig for.

Endnu engang var kongressen en stor succes, hvilket jeg primært tror skyldes, at vi er mere ens, end vi er forskellige, når det gælder spilpræferencer.

Der blev spillet Mouse Guard, Annalise, Agon, Dungeons & Dragons, Covenant, Nine Worlds, Shock og Danger Patrol. Og så blev der hygget, læst tegneserier, diskuteret kønsroller og politisk korrekthed i rollespil og spist og drukket til den store guldmedalje.

 Af de otte deltagere har fem af os været med alle tre gange. To var helt nye og en havde været med to gange. Jeg er helt overstrømmende taknemmelig over, at folk orker at drage fra København og Odense for at være med. Og jeg er ret sikker på, at det er et tegn på, at Fredenscon har fundet sin form.

Otte deltagere er helt klart the sweet spot. Det passer til husets størrelse, og det giver to hold af fornuftig størrelse. På den måde opbygger vi også lige så stille nogle gode spilrelationer – groft sagt bliver vi bedre til at spille med hinanden, som weekenden (og årene) skrider frem. Fredenscon skal hverken være større eller mindre. Men det gør den også til en skrøbelig størrelse. Der skal ikke mange aflysninger til, før det pludselig ikke er nær så fristende at bruge timevis i et tog eller en bil. Derudover er det helt, helt afgørende, at spillene er af en fornuftig kvalitet. I år faldt ingen spil igennem, så vidt jeg er orienteret. Det er en styrke, der skal bygges videre på. Jeg er sikker på, at de fleste har lyst til at leve op til spillenes niveau, næste gang, vi afholder kongressen. Det er også en væsentlig faktor. Vi har et personligt ansvar for hinandens spilglæde.

Forud for årets udgave af Fredenscon havde jeg et par idéer til fornyelse af konceptet, men efter et så godt forløb er jeg blevet overbevist om, at de væsentligste elementer skal bibeholdes. Jeg er træt og min kreativitet har sprunget en sikring, men jeg glæder mig allerede til næste år. Tak til deltagerne – vi ses!


Post-Fredenscon-blues

september 24, 2009

 

Suk. Hverdagen har ramt mig som et ustoppeligt godstog. Nu var jeg ellers lige så glad for at sidde dér på toppen af terningebjerget sammen med søde mennesker og kigge på den (imaginære) fantastiske udsigt.

Hér kan du se fremmede planeter med uhyggelige, voldelige bjørne med digitale implantater. Hvis du lytter godt efter, kan du høre skud i det fjerne – og langt væk endda desperate kommandoråb.

Hvis du kigger lidt længere mod højre ser du grever, baroner, grevinder og andet adeligt godtfolk, der udfører de mest uforklarlige og fabelagtige gerninger. Se baronen, der krydser Atlanten i en træsko, fx. Eller hvad med greven, der gjorde paven gravid? Der lyder latter, bægerklang og den let genkendelige støj fra duellerende adelsfolk.

Herovre ser du ud over et pænt og nydeligt forstadsmiljø. Men lad dig ikke narre af det nysselige ydre, for overfladen gemmer på vederstyggelige hemmeligheder: parterede lig, ulovligheder, svigt og decideret hasarderet kørsel.

Kig dog ikke bagud! Her vil dit øje finde en skræmmende spejlverden, hvor mareridt lurer bag alle døre, avisdrenge henrettes af politiet, mens voldsmænd straffer børn og en simpel elevatorfører bliver til endnu et mareridt.

Over os svæver Uglen – et stolt, omend ramponeret i både fysisk og moralsk forstand, rumskib med en broget besætning. Ingen er, hvad de giver sig ud for og en tur i teatret kan vise sig at være både farlig og farligt oplysende.

Tag et sidste blik ud over de fjerne stepper, hvor Det Hængende Tempel er blevet bestjålet og fire stolte helte, den ene med svulmende muskler, den anden med sang på læben og rytme i kroppen, den tredje snart hér, snart dér og den fjerde i en evigt omskiftende form, drager ud for at løse verdens problemer.

Men det er altsammen kun spejlinger og falske ekkoer nu. Det er ikke længere, og det er trist!

Tak for en fantastisk Fredenscon! Det så fedt ud!


Fredenscon 2

september 18, 2009

Om få timer får jeg huset fuldt af rollespillere. Det er nemlig blevet tid til anden udgave af Fredenscon – tre dage med læssevis af spændende story games. På programmet er bl.a. 3:16, A Penny for my Thoughts, Fiasco og mange andre. Det bliver så fedt!


Fredenscon – A Faceful of Pain, A Fistful of Awesome!

maj 26, 2008

I weekenden afholdt jeg og syv andre den første Fredenscon i mit hus. Jeg havde længe tumlet med idéen om at afholde en lille, privat spilweekend med fokus på Story Games/indie/hvad nu og med specielt inviterede deltagere. Efter en (alt for) lang planlægningsfase indtraf så endelig weekenden, kæresten og ungerne var sendt i byen, terningerne fundet frem, der var øl, vin og snacks og alt var klart.

Og Fredenscon oversteg mine (høje) forventninger. Jeg nåede at spille iawa, Mechaton, Dirty Secrets, InSpectres, Cybarbarians og Red Box Hack og selvom Dirty Secrets tager prisen som weekendens bedste spil for mig, så var alle spil fede og underholdende – ikke ét faldt igennem.

Det var ualmindeligt hyggeligt at kunne høre det andet hold råbe og være begejstrede i køkkenet, mens vores hold hev privatopdageren Eli længere og længere ned i sølet (Dirty Secrets).

Tak til deltagerne – håber vi ses næste år igen.

Og tak til Face Die! Nu skal jeg altså have købt mindst en rød d10. It’s a must! Ellers får jeg den i fjæs!

Læs mere på Spil Nu!


Viborg calling!

februar 21, 2007

Så sidder jeg på mit nye job hos Par nr. 1 i Viborg. Flytning gik godt – men vi flytter i ny lejlighed (stadig leje) i morgen. Tak til alle, der hjalp os!
9. februar kom lille Astrid til verden. Hun er fin og dejlig, spiser godt og sover det meste af tiden. Vi er i forældreboblen og bruger ellers tiden på at lære Viborg at kende.
Jeg er kommet i kontakt med en rollespiller her (yay) og er også ved at undersøge mulighederne for at spille musik igen. Sidstnævnte kommer nok til at involvere mit gaaaamle band.
Mere om det hele senere!


Slutninger og begyndelser

januar 16, 2007

Pust! Livet drejer hurtigt rundt og jeg har svært ved at holde fast for tiden!
Om mindre end to uger flytter vi til Viborg, hvor jeg har fået job som tekstforfatter hos et reklamebureau. Det er en gammel drøm om at arbejde mere indgående med mine egne tekster og det er en drøm om at komme tættere på familie, bedre pasningsmuligheder og gamle venner i Århus, Randers, Aalborg, Holstebro, Vejle og andre steder.
Men det er også et farvel. Et farvel til gode kolleger og godt job. Farvel til venner og bekendte i et efterhånden stort netværk i København – primært bestående af spillere af alskens slags. Og farvel til en dejlig by med meget at tilbyde – blandt meget andet nok rollespillere til, at mine egne små interesser kan tilfredsstilles.
Og de muligheder er bare ikke lige så gode i Viborg eller omegn. Jeg har sat det som et erklæret mål at få en god rollespilsgruppe og en ditto brætspilsgruppe op at stå i løbet af 2007. Det bliver selvsagt ikke udelukkende viborgensere, der skal spilles med, men jeg må generelt nok indstille mig på at pendle frem og tilbage.

Igår var det sidste session med følelsespornogruppen. Vi spillede Contenders og det kan man læse meget mere om hér. Det var sjovt og medrivende og et godt eksempel på, at den gruppe virkelig er begyndt at spille godt sammen. Håber, vi ses på Fastaval, Morten, Mikkel og Julie!

Snart følger foreløbig sidste session af Njord. Jeg lider lidt af præstationsangst i forhold til det. Jeg vil gerne lave den ultimative forberedelse og finde på en lang række fantastiske Bangs, men Sorcerer lader sig ikke sådan lige indfange og tiden er knap.
Snart følger flytning (vi lever i flyttekasser pt), nyt job, ny baby, ny by, nye venner – og gamle venner og ikke mindst et nyt liv med to børn – som også er det samme gamle liv, bare opgraderet til næste udgave.
Jeg er træt og overvældet men glæder mig faktisk som et lille barn. Jeg ser for mig, hvordan det er, når vi endelig sidder i den nye lejlighed, omgivet af alle vores ting i flyttekasser, møbler og take away-mad. Dét sted glæder jeg mig til at nå.

Molevitten fortsætter nok sin stille tilværelse – men jeg håber meget at kunne vende tilbage til et lidt højere aktivitetsniveau lige om lidt.

Skriv til mig, hvis du kender nogen i midtjylland, som spiller rolle/bræt/krigsspil!