Karakterskabelse – Såsæd til fortællingen

marts 29, 2012

På sin blog skriver Morten Greis om karakterskabelse som et spil i spillet, og denne interessante snak giver mig anledning til at kloge mig lidt om, hvordan man rammer det rette niveau for forberedelse gennem netop karakterskabelsen.

Karakterskabelsen og fortællingens forberedelse

Karakterskabelsen er nemlig ret beset en del af forberedelsesarbejdet til rollespil. Her lægges nemlig frøene til de historier, karakterne forhåbentligt bliver hovedroller/aktører i (det skal siges, at min tænkning er præget af min egen spilpræference, der mestendels består af Narrativisme, iblandet en smule med Gamisme).

Den grundige tilgang

En grundig karakterskabelse har den klare fordel, at spilleren forstår karakteren indgående og derfor er klædt godt på til spillet. Fra starten kan spilleren portrættere karakteren og vælge med overbevisning, når historien forgrener sig og byder på meningsfulde valg.

Omvendt risikerer man med en grundig karakterskabelse at have fortalt historien, før spillet går i gang. Godt nok har man skabt al denne fede baghistorie, som giver nuancer til karakteren. Men det er skide svært at bringe baggrunden i spil og man risikerer populært sagt at alt det fede er i fortiden og dermed er karakteren egentlig udspillet på forhånd.

Den hurtige tilgang

Nogle spil har en hurtig og mere skitseagtig karakterskabelse, hvor tanken så er, at karaktererne får sjæl og krop i løbet af spillet. Det kan give spændende spil, hvor spillerne konstant må forholde sig til, hvad det nu er for en person, de spiller, men har selvsagt også den risiko, at man hurtigt løber tør for brændstof, ligesom det ikke er unormalt, at man har svært ved at finde på de helt fede ting i øjeblikket.

The Sweet Spot

Det virker nærmest som en selvfølgelig pointe, men for mig er the sweet spot det sted, hvor man generer nok brændstof under selve karakterskabelsen samtidig med, at der er plads til improvisation samtidig med, at karakteren ved spilstart er lige præcis på dét sted, hvor historien for alvor sparkes i gang.

Lad os kort kigge på nogle forskellige spil og se, hvor jeg finder dette sweet spot:

Sorcerer: Første levende billede er nærmest selvvalgt. For det første, fordi Sorcerer eksplicit understøtter den spilform, jeg kort har opridset. SP’er skabes ud fra korte beskrivelser – et hurtigt koncept, korte beskrivelser valgt fra en liste (Descriptors), Cover (= beskæftigelse), en liste over væsentlige personer, ting og steder for karakteren, SP’ens dæmon og forhold til denne samt ikke mindst det, der sætter historien i gang – Kickeren. For det andet udmærker Sorcerer sig ved, at historien netop opstår ud fra det brændstof, man som spiller skaber under karakterskabelsen. Kickeren SKAL være væsentligt og uomgængelig for historien. Uden Kicker, ingen historie. NPC’er kommer fra spillerens liste – samt fra GM’ens egen forberedelse, men spillernes input er afgørende. Og spillet består kort fortalt kun af scener, hvor SP’en bliver stillet over for meningsfulde valg, der relaterer til spillets præmis som udtrykt gennem definitionen på Humanity samt til SP’ens øvrige opbygning.

Burning Wheel: BW’s karakterskabelse består primært af at man kører SP’en igennem hans/hendes liv indtil nu via Life Paths – de stier, personen så at sige er gået ad ind til nu. Systemet udmærker sig ved, at man hermed får antydet en masse historie, som man kan bygge videre på, enten før spillet eller undervejs. Der er en reel risiko for, at man hermed fortæller det fede på forhånd, men når Life Path-systemet møder Beliefs, hvor spilleren udtrykker de tre livsfilosofier, SP’en lever efter, så opstår der en rig baggrund, som SP’en kan udfordres på. Præcis hvordan tænker SP’en om sine Beliefs? Det finder vi ud af gennem spillet. Det skal her nævnes, at Mouse Guard på mange måder minder om BW i denne henseende, trods det noget mere strømlinede karakterskabelsessystem. En af hovedtankerne i MG er jo, at det kun er igennem spillet, at vi kan finde ud af, om heltene rent faktisk er helte – eller bare mus.

I en helt anden boldgade og alligevel et godt eksempel på en god balance mellem for meget og for lidt er gode gamle Dungeons & Dragons, som jeg kender spillet fra det klassiske røde sæt. Her er historien i virkeligheden ikke så meget en om helte, der vinder rigdom og hæder (skønt det helt klart er et muligt resultat af historien) men snarere om små personer i massiv modgang, der med en knaphed på ressourcer skal kæmpe sig vej igennem farefulde tunneller. Karakterskabelsen fastlægger din rolle, dine evner og dine ressourcer og ikke meget mere. Personlighed, historie etc. giver kun en smule kulør til fortællingen, der ellers fokuserer benhårdt på at afprøve de elementer, du har fastlagt.

Hvad er dit sweet spot? Og hvilke systemer/scenarier rammer det?

 

 

Reklamer

Crane og Sorenson på Fastaval. Og også mig!

marts 30, 2011

Nu har det været kendt et godt stykke tid, at Luke Crane og Jared Sorenson kommer til årets udgave af Fastaval. Det synes jeg jo – selvsagt – er virkelig interessant, og jeg må indrømme, at det er dén nyhed, der har overtalt mig til at tage på Fastaval i år. Ikke fordi Fastaval 25 ellers ser mere uinteressant ud end normalt – men måske fordi, investeringen af en hel påske til en rollespilskongres ganske enkelt bare er mere og mere uoverkommelig for mig.

Men nu er jeg helt på!

Jeg glæder mig selvsagt til at spille Burning Wheel med designeren selv og få en fornemmelse af, hvordan det spil, jeg virkelig elsker men samtidig har problemer med at få til at flyde problemfrit skal køres. Men d’herrers for mig svært forståelige spil, Freemarket, bliver også et af mange højdepunkter.

Jeg er derudover blevet bedt om at være mikrofonholder til International Time i caféen om torsdagen, hvor Luke og Jared er på. Her vil jeg prøve at udfritte dem om den spilkultur, der er rundet af – altså dels en amerikansk som sådan, dels indie-bevægelsen og måske også høre lidt om deres fordomme om skandinavisk friformsspil. Derfor vil jeg opfordre alle med interesse i disse områder til at dukke op torsdag fra 17-18 og stille en rasende masse spændende spørgsmål – så jeg ikke ender med at interviewe de to om mine egne små interesser!

Ses vi på Fastaval?


Top fem over rollespil

januar 4, 2011

Efter at læse Rukov er jeg blevet vild med at lave lister. Hvorfor? Fordi de er sjove, og hvis man lader være med at bruge lang tid på dem, er de også fantastiske øjebliksbilleder. Tænker man for meget og for længe, er de til gengæld kedelige og forudsigelige. 

Så derfor: Top fem over rollespil, jeg har spillet!

  1.  Burning Wheel – Et rige i flammer
  2.  In A Wicked Age med følelsespornogruppen (da spillet var i beta-ish og hed Art, Grace and Guts)
  3.  My Life With Master med følelsespornogruppen.
  4.  Prime Time Adventures – Den yderste kyst.
  5.  Call of Cthulhu med den gamle Randersgruppe og ikke mindst Jeppe som keeper.

Eventyret brænder

juni 4, 2010

Hvert år skaber de gode folk i Burning Wheel-hovedkvarteret spænding ved at udgive en Secret Summer Surprise – og holde overraskelsen hemmeligt for at skabe hype. Tidligere har overraskelsen fx været det fuldgode supplement The Blossoms are Falling og netop i dag løftede BW HQ så sløret for dette års overraskelse: The Adventure Burner. Bogen kommer bl.a. til at indeholde systemer for at lave scenarier og kampagner, og jeg forventer, at denne del af bogen minder lidt om det kongeniale Clan Burner-system fra The Blossoms are Falling. Derudover forklarer ca. halvdelen af bogen, hvordan man i praksis kan udnytte BW-reglerne – altså lidt i stil med den endnu ikke udgivne Play Sorcerer-bog. Det siger en del om BW HQ’s gode arbejdsmoral og generelt seje og solide tilgang til at arbejde med rollespil, at de på kort tid har kunnet skabe det, som det har taget mere end 1 år for Christoffer Kubasik IKKE at blive færdig med. Go figure!

Hvorom alting er, så er jeg sikker på, at jeg vil forudbestille The Adventure Burner.

Brænd, brænd!


Til Musegardens pris

juli 29, 2008

Vi afbryder lige den stadige strøm af rollespilsindlæg (host) med en lille god nyhed. Den på mange måder ret så fantastiske tegneserie Mouse Guard har netop vundet to af de prestigefyldte Eisner-Awards – opkaldt efter en af mediets helt store kanoner, Will Eisner, skaber af The Spirit og manden bag det senere så misbrugte begreb Graphic Novel.

Musegarden

Har du ikke læst Mouse Guard, får du nok ikke bedre anbefaling end de to priser – men jeg vil da også lige tillade mig at komme med et par ord. Mouse Guard er historien om musenes samfund, der trods angreb fra allehånde rovdyr har etableret byer rundt omkring i landet. For at beskytte rejsende og karavaner med forsyninger har musene oprettet The Mouse Guard, Musegarden, en lille styrke af elitemus. Det er tre af disse, vi følger i første bind af Mouse Guard – Fall 1152, der er samlet i en yderst lækker, kvadratisk bog i stift bind (den findes også i blødt bind, men når prisforskellen er så lille er der ikke rigtig nogen gyldig grund til ikke at vælge den noget lækrere udgave i stift bind).

Historien er simpel men vinder ved genlæsning. Der er et friskt tempo og man er godt underholdt hele vejen igennem. Man fornemmer, at der bagved alle begivenheder ligger en større forhistorie, som har indflydelse på fortælleplanet, og det er ret effektivt. Tegningerne er af meget høj kvalitet – masser af detaljer, flot (digital) farvelægning og en udpræget sans for design.

For at det også skal have lidt rollespilsrelevans kan jeg da lige nævne, at den gode Luke Crane og hans team står bag det kommende Mouse Guard rollespil, som efter sigende er på markedet om en måneds tid og som skulle byde på en forsimplet udgave af Burning Wheels system blandet med flere idéer fra Burning Empires. Det er et sikkert køb for mig – jeg vil bestemt gerne spille små vagtmus, men er mindst lige så interesseret i at hugge nogle af de forsimplede mekanikker til mit Burning Wheel-spil.

Tillykke til Musegarden og deres skaber, David Petersen!


2008

januar 2, 2008

Hvordan gik 2007 så? Levede året op til mine forventninger? Og hvad med 2008? Hvad skal der ske? Læs mere lige her!

Mine spilmål med 2007 var temmelig beskedne. På forhånd var jeg godt klar over, at det ville komme til at være svært at finde mange her i lille Viborg, som har lyst til at spille de samme mærkelige indie-spil som mig. Men jeg nåede det mål, der hed at få etableret en fast spilgruppe. Vi er tre, der spiller Burning Wheel (læs mere her), og selvom det er en pain at arrangere det praktiske, og selvom den ene af os bor lige syd for Århus, er det alle tiders.

Før den gruppe var på plads nåede jeg at spille to sessions af Beast Hunters sammen med Søren og også både Sorcerer og Burning Empires over Skype . Sommerferien bremsede desværre Beast Hunters, lige da det blev rigtig godt, men da vi brugte tiden til at finde Claus i stedet var det et godt bytte.

Burning Wheel gik for alvor i gang i efteråret. Indtil videre har vi spillet tre sessions – en til at lave kampagneoplæg og spilpersoner og så to ”rigtige” sessions. Forventningen er, at vi spiller videre i 2008, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad der kommer til at ske, når vi får systemet mere ind under huden. Allerede nu tegner der sig dog en række fede features ved spillet. Specielt er jeg glad for, hvordan historien kan skabes rent ud fra spillernes valg og terningerul i skøn forening.

Derudover må 2008 gerne byde på mere regelmæssigt spil. Jeg vil gerne op på at spille en til to gange per måned. Af spil, jeg gerne vil spille i år er nyerhvervede Nine Worlds højt på listen, ligesom jeg endelig gerne vil nå at spille Polaris, og gerne prøve lidt mere TSOY. Hvis tiden er til det, er der også lige Mechaton, som ligger ulæst på min harddisc.

Senere i januar udkommer In a Wicked Age endelig! Jeg har allerede forudbestilt spillet, og ser frem til at prøve det igen. Det er et helt fantastisk spil som efter sigende er blevet endnu bedre i den endelige form.

2008 skulle også gerne byde på en ”mini-con” her i mit hus i Viborg. Jeg har allerede sendt invitationer ind, og der er nogle stykker, der har meldt deres interesse. Cool. Tanken er at realisere alle de forestillinger om en luksuscon, jeg altid før mig, når jeg har været til Fastaval eller Viking Con. Her bliver det måske knap så meget luksus, men i hvert fald gode overnatningsmuligheder og et køkken!

Planen er også at tage til Fastaval. Indie-spillene ser ud til at få masser af plads endnu engang, og der er mange spil at prøve.

Med andre ord: små skridt i 2008, men forhåbentligt bliver der mulighed for at skrue lille så stille op for aktivitetsniveauet.


Hjulet brænder!

november 1, 2007

I går spillede vi (Søren, Claus og undertegnede) første session af vores Burning Wheel-kampagne Et rige i flammer. Jeg har skrevet en del om spillet og min forberedelse på Spil Nu!