Hvor hurtigt er du i gang med dit spil?

Jeg er endelig kommet i gang med at spille Into the Odd, og en af de ting, der slår mig ved spillet er, hvor lidt tid, man som spiller og spilleder har brug for at investere, før man er i gang med selve spillet.

Dette indlæg handler mest om den tid, der går forud for, at man aktivt er i gang med at spille et spil. Det kommer mest til at handle om Into the Odd, men før vi når derhen, vil jeg snakke lidt om Warcry, fordi det så fornemt illustrerer min pointe.

I efterårsferien skal jeg spille Warcry. For første gang med mit eget spil, egne figurer, eget terræn. Hvis du ikke kender Warcry, så er det et figurspil, et såkaldt skirmish-spil, der ikke kræver vildt mange figurer per side. Hvis du forestiller dig et Warhammer figurspil, ser du sikkert række efter række af space marines og kampvogne og andet lækkert gejl. Warcry er en mindre udgave. Men det kræver stadig, at man samler og maler figurer og terræn, før man spiller. Det kræver også noget mere, men det kommer jeg ind på nedenfor.

Jeg glæder mig meget til at spille. Inden jeg har rullet en eneste terning, er der dog gået timevis af forberedelse i projektet. Jeg vil tro, jeg vil have lagt i hvert fald 40 timer i den forberedelse. Hvad indgår i forberedelsen? Lad os kigge lidt på det:

  1. Figurer (20 stk.) og terræn skal skæres fri fra deres plastic sprues og samles med lim. Det tager i hvert fald sammenlagt 5 timer (særligt, fordi det medfølgende terræn ud over at være lækkert (og lugte ikke så lidt af Breath of the Wild) også er ret så komplekst at samle.
  2. Alt det skal så males. Det kan man jo gøre på mange niveauer, og jeg tror faktisk ikke, jeg når 100% i mål med foretagendet inden første spil. Men jeg vil have lagt i hvert fald 30 timer i den del af projektet. Dertil kommer så i omegnen af ti timer mere til at male de sidste figurer og det sidste terræn helt færdigt.
  3. Regelbog og bagrundsditto skal læses – og jeg skal forstå reglerne og nå at reflektere lidt over det. Det er ganske gode bøger, men med genlæsning og -skimning for lige at sikre mig, at alt er forstået, er vi nok oppe på fem timer.

Og så er vi klar til at spille.

Misforstå mig ikke. Jeg nyder (for det meste) denne forberedelse, men det er også en lang march, før jeg kommer i gang med det egentlige spil. Flere uger i forvejen skal jeg lægge en dato i kalenderen for at sikre, at der er tid nok til at samle, male etc. Og denne slags projekter er i en vis risiko for at dø, inden man er færdig. Derudover er der jo entydigt også en risiko for, at man synker 40 timer ned i det for så at prøve spillet – og opdage, at man ikke bryder sig synderligt om det.

Min pointe er, at det jo – for det meste i mindre skala – også gælder rollespil. Hvor hurtigt er man i gang, fra man sidder med regelbogen første gang, til man er samlet om et bord (eller virtuelt) og har trådt sine første, tøvende skridt ind i den fælles spiloplevelse?

Jeg vælger her at se bort fra den sikkert betydelige flok af rollespil, der er designet til at man spiller, så snart man åbner bogen. For det er ikke min oplevelse, at det er den dominerende trend. Tværtimod er det min oplevelse, at man i det mindste skal igennem disse skridt, før man er i gang:

  1. Nogen (spilleder) skal læse og forstå et regelsæt. Mange regelsæt er forholdsvis komplekse og kræver, at man læser ikke bare én (tyk) men flere bøger – ofte med mine forhadte lange skill-lister, detaljeret lore etc.
  2. Nogen (spilleder) skal enten lave eller læse et scenarie, med mindre spillet konkret lægger op til no-prep.
  3. Spillerne skal lave spilpersoner. Dette kan være en kort eller en lang proces, men igen oplever jeg ofte, at det er en temmelig lang og kompleks proces. Jeg var tæt på at dræve enhver form for begejstring for at spille d&d blandt mine børn, da jeg hjalp dem med at skabe spilpersoner og vi brugte mere end fire timer på det.

Her vil du sikkert indvende, at der er masser af spil, hvor ingen af disse elementer tager særlig lang tid. Og det er jeg i og for sig enig i. Pointen er egentlig blot, at Into the Odd for mig udmærker sig ved, at det kræver utroligt lidt i form af forberedelse, før man kan gå i gang.

Regelbogen med indbygget scenarie kan læses på 1½ time. Reglerne er i sandhed enkle, og så snart, man har forstået, at den er god nok, man ruller IKKE for at ramme i kamp, så er der ikke meget at blive forvirret over.

Scenariet The Iron Coral er også udpræget simpelt at læse. Faktisk så simpelt, at jeg, før vi gik i gang med at spille, var usikker på, om der var indhold nok. Spoiler: det var der.

Min gruppe består af fire spillere og så mig som spilleder. Karakterskabelse tog vel en halv time, og vi brugte endda lidt flere af de tabeller, der er i bogen, end spillet lægger op til. Og jeg vil vove den påstand, at spilpersonerne er en skønt broget og sammensat flok med masser af gods til flere timers spil (hvis de overlever så længe). Her deler Into the Odd DNA med fx Mörk Borg, hvor man rent faktisk online kan lave en spilperson med ét tryk: ti sekunder eller mindre, og du er klar. I virkelighedens verden bruger så nok et par minutter på at tænke lidt over, hvad de forskellige dele af spilpersonen betyder.

Samlet set har jeg derfor kun haft brug for to timer, før spillet kunne gå i gang.

Igen er det på sin plads at rydde en misforståelse af vejen. Jeg mener ikke, at kortere vej fra forberedelse til spil altid og for enhver er bedre end en længere vej. Mange nyder at læse massevis af lore og komplekse regler og foretrækker muligvis den del frem for selve spillet, hvis man endelig skulle vælge. Indlægget her er ikke et forsøg på at sige, at spil, der kræver meget forberedelsestid er forkerte og fulde af designfejl. Snarere handler det om, at for en som mig, der er udfordret på, hvor meget tid, jeg har til at spille (herunder forberedelse) og som derudover får sværere og sværere ved at finde glæde ved at læse detaljerede verdensbeskrivelser og lister over Special Abilities, så kan et spil som Into the Odd noget særligt: det kan sørge for, at jeg hastigt kan gå fra begejstring under forberedelsen til at opleve spillet i aktion.

Den dybere pointe i dette for mig er, at det OGSÅ er en variabel i spil. Og en meningsfuld variabel, der kan være afgørende for, om spillet er noget for mig (i en given situation).

Har du gjort dig lignende overvejelser? Betyder forberedelsesfaktoren noget for dit valg af spil? Kender du gode eksempler på spil, hvor forberedelsen er hurtig? Eller omvendt: spil, hvor en lang forberedelsestid faktisk er fed?

Advertisement

3 kommentarer til “Hvor hurtigt er du i gang med dit spil?

      1. Ha. Man får jo en pdf ved køb. Den har jeg allerede kigget i og det er meget dark. Både i tema, men også som i lys tekst på sorte sider.

        Jeg tror umiddelbart det handler om at finde rumstationer og sådan i solsystemet. Hvor der nok er monstre. Derudover har der vist været en krig og alt er røv.

        Det er lige dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s