(Forbidden Lands) Vi skifter system

Freebooters
Illustration af Jan Burger

Vi har spillet Forbidden Lands tre gange. Sidste gang blev vi dog enige om at droppe systemet, som ingen af os virkelig finder givende (trods lækre detaljer). Kort fortalt: jeg synes, det er alt for indviklet i forhold til, hvad man får ud af det. Det afgiver en fornemmelse af simulationistisk realisme, men lever ikke op til det. Jeg foretrækker et system, der giver os mere feedback og som samtidig er meget løsere. Så vi skifter til Dungeon World (med elementer og inspiration fra Freebooters on the Frontier). 

Her er mine tanker om, hvordan kampagnen skal køre:

Lo-prep: jeg vil ikke bruge mere end to-tre timer på at forberede hver spilgang, og målet er klart, at efterhånden som kampagnen skrider frem, vil min forberedelse kunne gøres på max én time.

Hi-impro: jeg forbereder ingen historie, intet plot. Nada. Jeg vil i stedet forberede situationer og personer, der er ude af balance og som derfor vil medføre ændringer og kriser og give SP’erne noget at reagere på. Jeg vil have, at historien og store dele af world buildingen sker, mens vi spiller – og sker i et kreativt samarbejde, ansporet af systemet.

Frankenstein-dele: for at give mig ammunition nok og nedbringe min arbejdsbyrde som GM, vil jeg bruge (dele af) andres dungeons, scenarier og lign. Vi har allerede brugt dele af et par Adventure Sites fra Forbidden Lands, og der er flere, hvor de kommer fra. Til gengæld vil jeg forholde mig ret agnostisk til kampagneverdenen i Forbidden Lands. Den talte aldrig rigtig til mig, så der vil være nogle få elementer, jeg bruger og andre, der ryger ud. Udgangspunktet er stadig, at Blodtågen har præget rigerne i mange år, og nu endelig er lettet, hvilket indvarsler en tidsalder med eventyr og udforskning af rigerne. Jeg er ret pjattet med Rustbrødrene – eller, med min idé om Rustbrødrene, som for mig giver en lækker smag af klassisk Warhammer, så dem vil jeg inkludere. De skal have nogle modstandere, og der vil jeg nok også bruge Ravnesøstrene. Og vi har allerede haft troldmanden Zygofer i spil (som legende og rygter), så han ryger også på listen. Derudover tror jeg, det meste ryger ud. Der skal være rig plads til, at spillerne og jeg selv kan skabe verdenen sammen undervejs. 

No acts: jeg vil stadig gerne have en sandbox-kampagne med et andet tempo end spil, der tager udgangspunkt i mere klassiske treaktsstrukturer og lignende. Samtidig elsker jeg dog at krydsklippe, “cut the chase” og masser af konflikt, så resultatet bliver nok en blanding af sandbox og konfliktsøgende. Jason Lutes beskriver en kampagnespilstil, som jeg på nogle måder er ret inspireret af:

Currently I’m running a Freebooters on the Frontier campaign as an “emergent” sandbox. Old-school wilderness exploration with resource management. I try to move things along if there’s too much of a lag, and try to end each session at a good juncture, but generally the pace is dictated by the players’ choices and the vicissitudes of random generation. We just finished our third session, and aside from some marauding scavengers at camp one night, there hasn’t really been any fighting. Play has been mostly about travel, terrain-based challenges, and interaction among party members. After 9 hours of play and 4 in-game days, they’ve only just reached the “dungeon” that was their initial goal.”

Disse mål tænker jeg, at DW vil kunne understøtte på fornemste vis!

 

 

 

 

5 kommentarer til “(Forbidden Lands) Vi skifter system

  1. Fedt indlæg. Det giver perfekt mening at skifte til DW ift. dine behov og smag.

    Men hvad med Forbidden Lands systemet? Jeg har kun spillet et one shot (lang spilgang med præskabte spilpersoner) og jeg var helt skudt i systemet, hvor man kan presse sig selv for at få bonus på slag. Det og selve strukturen af scenariet var jeg ret glad for og jeg fik helt lyst til at købe bøgerne og kører deres kampagne.

  2. Hej Johs! ❤ Tak for din besked. For det første må jeg jo lige huske at sige, at det også er smag og behag og jeg KAN også have misforstået dele af systemet. Men. Kort fortalt synes jeg ganske enkelt der er for meget mekanik ift. hvad man får ud af det. Noget af det, jeg synes er så godt i Tales From the Loop, som jo er en meget simplere version af samme regelsæt, er, at det meste af systemet understøtter fiktionen så smukt – og derudover bare holder sig væk. Forbidden Lands er væsentligt mere komplekst og giver derved nogle løfter om en mere stringent "realisme", som det til gengæld ikke kan leve op til. Jeg er fx ikke videre glad for kampsystemet, der er lidt kluntet og slag-for-slag uden rigtigt at give noget til fiktionen. Jeg synes heller ikke, at skade til Abilities altid giver meget mening – ligesom den dødsspiral, det fører til, er lidt nederen. Hvor TFTL fx har en signaturgenstand, som tematisk er super godt kædet sammen med fiktionen og giver masser af mulighed for spil og nem forståelse af karakter, så er både Pride og Dark Secrets efter min mening væsentligt mindre elegant integreret i systemet. Og sådan kan jeg blive ved. Det er sikkert et godt spil i hænderne på den rette, men for mig er det for fiddly uden at jeg rigtigt får nok ud af indsatsen. Jeg elsker systemer, der giver mig feedback som GM og spiller. Og der er DW mere min smag: alle om bordet bliver inddraget direkte i world building og fiktion direkte gennem mekaniske elementer.

    1. Jeg bider mærke i “feedback” fra systemet. Det er jo dét jeg søger efter når jeg til stadighed udforsker alle mulige systemer uden egentlig at interessere mig for crunch som sådan. Det var rart at få på plads. 🙂 Jeg er også der hvor jeg meget hurtigt bliver træt af “slag-for-slag”, og det er helt klart en af svaghederne ved FL.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s