D&d’s radikale potentiale

I løbet af sommerferien besøgte mine døtre (12 og 14 år) og jeg min gode ven Søren og hans datter (15 år). Vi spiste mad, hyggede os, og pludselig blev spørgsmålet: Hvad skal vi lave? Vi havde et par timer eller tre at gøre godt med. I stedet for at kaste os over et brætspil foreslog Søren, at vi skulle spille D&d.

Det skal siges, at vi i denne gruppe har spillet Mouse Guard og Tales From the Loop – med stor succes. Men. Det her var anderledes.

I løbet af ganske kort tid fik Søren os til at skabe spilpersoner – uden at vi konsulterede Player’s Handbook eller andet. Og med masser af løse ender. Vi etablerede mest de basale ting – Attributter, HP, AC og andet. 

Derudover spurgte Søren lidt ind til spilpersonerne, mens han løst fortalte om settingen (som, retfærdigvis, er en meget velbeskrevet setting, han har spillet med og i over mange år). 

Han lod os forstå, at hver spilperson havde tre særlige ting, vi var gode til – og at vi bare kunne sige det i løbet af spillet. Rent spilteknisk ville disse ting give os Advantage. 

Og så gik vi ellers i gang. En hurtigt opridset situation og vi var allerede engagerede i spillet. Det var tydeligt, at meget var improviseret, men min pointe er, at det gjorde det kun så meget federe. Det gav virkelig en oplevelse af, at vores valg betød noget. 

Vi valgte anderledes end Søren havde forestillet sig, og pludselig var vi involveret i en undergrundsbevægelse i den nærliggende by.

Hvorfor fortæller jeg alt dette? Jeg gør det af to grunde. Dels vil jeg gerne skrive lidt om, hvordan D&d har et radikalt, frit og improviserende potentiale, dels, at der eksisterer en slags folk-d&d – en opsummering af mange års erfaring med at spille D&d, der giver os med den erfaring en helt egen og særlig udgave af systemet, som både ER og IKKE ER D&d.

Det radikale først. 

I en tid, hvor mange nok enten lægger afstand til D&d eller har et mere nostalgisk forhold til det (her må jeg bemærke, at jeg udmærket ved, at mange slet ikke har det sådan), så kan man komme til at glemme, at den form for rollespil, som D&d er udtryk for, rent faktisk har et radikalt potentiale. Radikalt i forstanden: Nærmest alt kan ske. I forstanden: Spillernes valg har reelle konsekvenser. Radikalt som i: Systemet begrænser os ikke (for meget).

Jeg tror, det er meget af appellen ved OSR-spil – at reglerne ikke dikterer alt men former en platform for vores spil. Der er netop ikke regler for alt, men en idé om, at kun fantasien sætter grænsen. Spilformen lægger masser af magt i DM’ens hænder, men giver samtidigt også spillerne masser af indflydelse. 

Og netop den improviserende fornemmelse – vi reagerer alle sammen på, hvordan vi sammen spiller Shared Imagined Space frem – er særligt værdifuldt og berusende for mig.

Så er der folk-elementet.

Det er fascinerende, hvordan et spil som D&d kan spilles efter bogen men af så mange har været genstand for utallige husregler, særlige fortolkninger, best practises og bare “sådan gør vi”. Det går muligvis meget op imod de første mange år af indie-bølgen og kan selvsagt i yderste konsekvens blive problematisk (hvordan indvier man nye spillere i så etableret en egen tradition? Hvis DM er sidste magtinstans, hvad gør man så, hvis spillet er helt skævvredent? Etc.). 

dungeons.jpg
Dungeon designet af skullfungus

Alligevel finder jeg det enormt interessant, hvordan disse folk-udgaver af D&d trives og kan modelleres til at skabe unikke og alligevel fælles oplevelser rundt omkring. Egentlig er der grundlag for en interessant undersøgelse hér, synes jeg. Men mest af alt er jeg bare begejstret over tanken.

En kommentar til “D&d’s radikale potentiale

  1. Jeg havde fornøjelsen af blive indviet i Sørens spillestil på en af mine allerførste spiltræffer for alt for mange år siden 🙂

    Hils!

    Spørgsmålet er vel helt grundlæggende hvad det vil sige “at spille dnd”?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s