Velkommen tilbage – og velkommen til de Forbudte Riger

Kan man spille en and?

Hej. Jeg hedder Peter og bestyrer denne blog, der i skrivende stund har ligget stille i samfulde syv år.

Egentlig var det ikke planen, at jeg skulle blogge igen. Det er tidskrævende at gøre det ordentligt, og hvis der er noget, der præger mit liv i disse år, så er det alt for mange projekter og alt for lidt tid.

Når jeg alligevel forsøgsmæssigt stikker tæerne i blogosfæren igen, så hænger det sammen med, at jeg er begyndt at spille Forbidden Lands. Det er der også andre, der gør. Og det var Morten Greis, der står bag den ret så glimrende rollespilsblog Stemmen fra Ådalen, som inspirerede mig til at komme i gang igen (sammen med Thomas Munkholt og dennes blog Pjaltekongen).

Jeg vil prøve at dokumentere vores lille kampagne i Forbidden Lands. Og forsøge mig med kortere indlæg, som det er mere realistisk jeg kan få skrevet end lange, fyldige spilreferater.

 

unnamed-2
Er det ikke? Jo, det er en ork i Nils Gullikssons streg – fra gode, gamle Drager og Dæmoner.

I mandags mødtes gruppen for første gang. Ud over mig, der er GM, består gruppen af folk, jeg har mødt i Viborg. Det er Brian, Frank og Karsten. Vi har aldrig spillet sammen i denne konstellation. Jeg har ad flere omgange forsøgt at sætte noget op – Prime Time Adventures og Dungeon World, fx – men først med Forbidden Lands, fandt vi tiden.

Faktisk havde jeg lidt fraskrevet Forbidden Lands efter at have læst bøgerne. Jeg er stor fan af Tales Form The Loop fra samme udgiver (Fria Ligan), og holder meget af det spils enkle design. Efter endt læsning slog Forbidden Lands mig som unødvendigt komplekst. Særligt tog settingens forhistorie pusten fra mig, og der var flere regelting, jeg var usikker på. Mere om det en anden gang. Under alle omstændigheder blev jeg inspireret af Mortens spilgennemgange, sendte en invitation ud, og pludselig sad vi rundt om bordet.

Brian spiller dværgekrigeren Wulfred, der er lidt en borg af et forsvarsværk (bl.a. har han talentet Path of the Shield), Karsten spiller ulvemanden Naako, der er druide og har særlig tilknytning til dyr (og talentet Shifting Shapes) og Frank spiller Goblinen Nokmar, der er rogue og specialiserer sig i at snige sig.

Det tog længere end beregnet at lave spilpersoner – det ville nok være at foretrække at have mere end én Player’s Handbook ved hånden – så vi havde kun 1,5 time til rigtigt at spille. Jeg delte legenden om De dødes dal med gruppen, spurgte, hvor de var på kortet (eneste krav var, at de var i nogenlunde nærhed af nogle bjerge) og så gik vi ellers i gang.

Forbidden Lands slår sig op på at være et såkaldt Hew Crawl – altså en slags åbent spil, hvor spilpersonerne rejser mere eller mindre frit omkring på et kort og GM derfor ikke som sådan forbereder scenarier eller historier. Selve rejsen er en væsentlig del af spillet.

I de gode gamle dage fik jeg aldrig rigtig spillet Hex Crawl. Spilstilen i mit lokalmiljø i Randers havde for længst bevæget sig et andet sted hen og i mange år så jeg nok lidt ned på rejser, tilfældige møder og optagethed af mad og drikke. Det ændrede sig noget med Hinterlandet, som jeg synes får noget godt og historie- og spilskabende ud af rejser, og en lang række spil har i de seneste år haft rejsen med som vigtigt og interessant element.

Jeg var derfor egentlig ikke specielt afslappet med at begynde spillet uden krog og uden at smide spilpersonerne direkte ud i en konflikt. Alligevel lod jeg rejsen og mekanikken omkring den diktere starten. Det kræver fordeling af roller og nogle enkle terningeslag, som introducerede dele af mekanikken for gruppen. Jeg var lidt rusten og ikke 100% klar på samtlige dele af systemet, men alligevel kom vi godt igang, gruppen fik vandret fra hex til hex, og tiden var inden til at introducere en random encounter.

Jeg havde på forhånd – igen med stærk inspiration fra Morten – valgt en encounter (som jo derfor ikke var egentlig random), hvor en gruppe orker har fanget en anden ork og er godt i gang med at fragte fangen op i bjergene. Gruppen valgte at følge efter på afstand. Efter at slå lejr for natten – her botchede jeg lidt de forskellige roller i det at slå lejr og døgnets inddelinger – fortsatte jagten op i bjergene. Goblinen gik i forvejen (man skulle tro, mine spillere også havde læst Mortens spilgennemgang) og nåede frem til et ramponeret og primitivt vagttårn, der husede en ikke helt ædruelig ork.

Vores goblin sneg sig nærmere, og der opstod kamp. De andre to SP’er kom langsomt nærmere, og det endte med, at ulvemanden sloges med orken og blev ramt af en pil i maven – og faldt om, bevidstløs og et Critical Hit rigere. Av. Imens undersøgte dværgen området bag vagttårnet, der viste sig at grænse op til en stejl klippeskrænt med udkig over en dal. I dalen kunne Wulfred se orker bevæge sig rundt imellem deres telte og kigge nysgerrigt op efter kamplarmen. Tre lange stiger i forlængelse af hinanden førte ned i dalen – og disse var flere orker så småt igang med at forcere.

Imens røg vagtorken endelig i gulvet, og Nokmar gjorde sit bedste for at heale den dødeligt sårede druide.

Og her stoppede aftenens spil.

Overordnet set var jeg godt tilfreds. Som sagt havde denne gruppe aldrig spillet sammen før, så der er en masse med at føle hinanden på tænderne og mærke præferencer. Jeg skal vænne mig til formen – vænne med til at slappe af i selve udforskningen og rejsedelen af spillet, som leder til historie men undervejs kan give en lidt “tør” mekanisk fornemmelse. Og så skal jeg blive dus med mekanikken og de forholdsvis mange underdele.

Vi nåede mindre end en tredjedel ind i det Adventure Site, jeg havde forberedt. Vi fik sandsynliggjort, at kamp kan være dødeligt og noget, man ofte askal undgå, hvis man kan. Vi fik prøvet en del af grundsystemerne, som heldigvis i overvejende grad fungerer ret smertefrit og er givende for historien. Vi fik hverken gang i Dark Secrets eller Pride, og det vil jeg holde mere øje med næste gang. Hvis de ikke kommer i spil næste gang, vil det være værd at overveje at skifte dem.

 

5 kommentarer til “Velkommen tilbage – og velkommen til de Forbudte Riger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s