Mouse Guard forvandler gennemsnitlighed til rock’n’roll

Johs bad mig skrive om min nyeste Mouse Guard session, og der er da også en pointe, jeg har lyst til at dele med andre, so here goes!

Vi mødtes i min ”animationsgruppe”, der består af studerende og alumner fra The Animation Workshop. Vi har spillet Mouse Guard en enkelt gang før og også noget d&d 3.5, hvor jeg var spiller en enkelt gang. Det er dog længe siden, vi spillede sidst.

Denne gang var jeg bevæbnet med MG boxsættet, der først og fremmest gør Conflicts lettere pga. actionkortene.

Jeg havde forberedt en meget skitseagtig mission – find den forsvundne mus, Grahame, der drog mod Lockhaven for at blive indrulleret i musegarden men aldrig dukkede op. Garden drog af sted men havde svært ved at finde Grahames spor. Jeg twistede en skade ind, der stjal de breve, gruppen også havde til opgave at levere til territorierne. Det udløste en Conflict, hvor skaden til sidst gav op.

Nu befandt gruppen sig i skoven, pludseligt omringet af ondsindede mus, der hånede musegarden og fremturede som en Free Settlement. Det lykkedes for vores hovedpersoner at tale sig ud af situationen og dér sluttede jeg så GM Turn.

Player Turn havde et sejt klimaks, da tenderpawen valgte at opsøge de ondsindede mus fra før – missede sit rul og blev taget til fange. Der var et par andre handlinger men ellers sluttede jeg spillet dér.

Det var en udmærket gang, som først og fremmest viste én ting til mig: Selv om hverken min forberedelse eller spillernes kendskab til spillet eller vores fælles kreativitet var fantastisk, så blev det et fornøjeligt og godt spil. Og det er simpelthen en af styrkerne ved Mouse Guard – at man ved at stoppe en gang gennemsnitlighed ind i systemet får man god underholdning og solidt spil ud.

Jeg fik enormt meget ud af spillets stramme struktur samt af selve systemet og fik også et glimt af, hvor stærkt det fungerer, når jeg ikke forbereder for meget men lader fortællingen udvikle sig undervejs.

2 svar til Mouse Guard forvandler gennemsnitlighed til rock’n’roll

  1. johsbusted siger:

    hvor lang tid spillede I. Vores problem med MG var blandt andet at vi ret hurtigt kom igennem GM og spillertur, men at en ekstra GM og spillertur tog for lang tid.

    Derfor endte vi ofte med GM, spiller, GM eller noget i den stil og det virkede overhovedet ikke for os at spille 1 1/2 spilgang.

  2. johsbusted siger:

    Og tak for skrivet. Jeg havde måske håbet på mere sex.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: