En ny trend? En- og topersonersspil

Det er sjovt,  som også spildesign går gennem faser, hvor særlige temaer, spilmåder og andet er på mode – for at sige det på en lidt plat måde.

Lige nu ser det ud til, at rollespil til få spillere – en eller to spillere i alt – er en stærk trend – om ikke andet, så i hvert fald i det dele af rollespilsverdenen, jeg orienterer mig mod.

Sidste år dukkede How to Host a Dungeon op. Her gennemspiller men en dungeons historie fra de første spæde spadestik til en fuldt udviklet dungeon – klar til brug.´

Jeg har selv erfaring med at spille Beast Hunters, som efter min mening burde ændre titel til Beast Hunter. Det er nemlig et topersonersspil, hvor GM forsøger at smadre (med måde dog) spillerens Beast Hunter.

Nu ligger der i hvert fald tre spil, som bevæger sig inden for området – og alle tre virker voldsomt tiltrækkende på mig.

The Smoke Dream er et enpersonsspil, hvor man ud fra bogen og et sæt spillekort løser et mysterium. Jeg har allerede bestilt spillet – det virker simpelthen for spændende og bogen ser alt for lækker ud til at jeg kan undvære det.

Så er der det sært-titulerede S/Lay w/Me, som er Ron Edwards’  topersonersspil, der kredser om en Sword’n’Sorcery-helt og dennes kamp mod et monster, søgen efter et mål og mulige affære med en Lover.

Sidst, men i denne sammenhæng bestemt ikke mindst, er der Clover, som er Ben Lehmans spil (lige nu 12 sider langt)under udvikling om den fem-årige pige Cover og hendes lykkelige hverdag. Spillet kan efter sigende spilles af alt fra 1 til 5 personer, men som AP’en jeg linker til antyder, så er det måske bedst egnet til to spillere?

Under alle omstændigheder er jeg fascineret og interesseret i den udvikling. Det sætter fokus på en anden slags fortælling, end de fleste rollespil, jeg kender til gør – og rent logistisk er det måske lettere at finde folk til. Der kan sikkert også snakkes en masse om, hvordan denne trend måske trækker rødder helt tilbage til Fighting Fantasy/Sværd og trolddom og fx. min egen spæde begyndelse med rollespil.

For øvrigt er der et interview med Ron Edwards om lige præcis dette emne, som bestemt er værd at lytte til.

4 svar til En ny trend? En- og topersonersspil

  1. Johs siger:

    Beast Hunters noget ved? Holder det?

  2. Peter Dyring-Olsen siger:

    Beast Hunters holder ret godt, synes jeg. Jeg har spillet det to eller tre gange, så om det sådan HELT spiller på den længere bane ved jeg ikke. Men grunlæggende er det velfungerende. Hjertet i spillet er en forhandlingsmekanik mellem GM og spiller – ikke ulig Polaris. Hvis man ikke kan forhandle sig på plads, er der et egentligt konfliktsystem, som også er ret sejt – det handler om at samle nok point til at skade modstanderen.

  3. Peter Dyring-Olsen siger:

    I mit oplæg glemte jeg for øvrigt det oplagte (doh!) Breaking the Ice.

    Derudover har jeg en anelse om, at trenden med en- eller topersonersspil egentlig er en minitrend inde i en større trend med spil, der er rettet mod et (mere) specifikt antal spillere. I den kategori er Polaris, fx, et stærkt kort (selvom der er regler for hhv. 3 og 5 spillere) men også Shooting the Moon, fx.

  4. […] Spillet har ligget i pdf-form på min iPad et stykke tid, men den fysiske udgaves to små fine hæfter virker altså til at være den rigtige måde at spille det på. Og topersoners rollespil ER jo det nye sort! […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: