At finde det perfekte spil til en ny gruppe

“Min” nye rollespilsgruppe er en broget flok. Vi er enige om at afprøve en del af “de-der indie-spil”, men vores spilbaggrunde er vidt forskellige. Jeg har stort set ikke spillet andet end indie-spil og har viget godt og grundigt uden om spil med dyb indlevelse de sidste fire-fem år. René har til gengæld ikke spillet meget andet end metode-rollespil med masser af indlevelse i personerne. De resterende tre spillere ligger så et sted mellem os.

Så der er umiddelbart to udfordringer – den mest håndfaste er klart, om vi overhovedet kan finde en konsensusspillestil. Det vil ikke være mit fokus i denne post – der er ganske enkelt ikke nok indie-interessede spillere inden for en overkommelig transportradius til at jeg på forhånd kan udelukke nogen og derudover gav dette indlæg af Ron Edwards om et Sorcerer-spil mig en idé til, hvordan jeg kan måske kan give plads til både smarte mekanikker og story gaming på den ene side og indlevelse på den anden.

Så i dette indlæg vil jeg koncentrere mig om den anden udfordring. Der er jo et væld af interessante spil, jeg gerne vil spille, og skønt de alle falder ind under paraplyen “indie-spil”, så er der jo store forskelle.

Vi lagde ud med TSOY – bla. fordi jeg havde et ready-made scenarie at spille, men også, fordi der er så mange genkendelige elementer i det. Det er én tilgang. Fordelen er klart, at det er let at gå til. Ulempen er, at man let falder i gamle vaner (det gjorde vi!) og man kommer måske til at overse de elementer, der rent faktisk er “nye”.

Omvendt kunne jeg også lægge et mind fuck af et spil på bordet – ét, hvor mange af de etablerede eller gængse vaner bliver sat ud af spil. Her er fordelen nok, at nye spillere kan blive revet med af, hvor langt ude spillet er – ulempen er så til gengæld, at det kan være svært at omstille sig, og at nogle spillere på forhånd vil have en modstand.

Og endelig er der den oplagte mulighed bare at sætte det op, jeg selv tænder på. Og det tror jeg sgu i sidste ende er den bedste, enkleste og mest holdbare beslutning.

Hm. Stadig i tænkeboks kan jeg mærke.

Biss Stage, Covenant, Sorcerer, TSOY, Red Box Hack, Grey Ranks…

?

2 svar til At finde det perfekte spil til en ny gruppe

  1. Morten Greis siger:

    Hej Peter,

    Godt at se al aktiviteten på din blog. Det er et interessant emne, du bringer på banen. [og nu snakker jeg lige om mig selv:] Jeg har selv haft emnet spilstile oppe et par gange på min blog (skjult inde i et par assorterede efterspilsrapporter), og det er min umiddelbare erfaring at man kan håndtere flere præferencer i samme gruppe, hvis man er opmærksom på, hvorledes den enkelte deltager gerne vil have en række fortællemæssige opgaver fordelt – mange indlevelsesspillere vil f.eks. gerne træffe narrative valg, men de er ikke interesserede i at beskrive scenerne de er – dem vil de hellere agere i gennem deres roller – og der kan man som medspiller eller spilleder uden vanskeligheder håndtere den del.

    Når det gælder dine tanker om, hvilket system I skal prøve, så mener jeg, at der er fire hovedkategorier af indie-spil (se mit argument her: http://mgreis.wordpress.com/2009/06/10/1123/ ), og at nogle er bedre brobyggere end andre. F.eks. mener jeg, at du har gået ret til værks ved at åbne op med et spil som TSoY. I den forbindelse vil jeg anbefale, at I prøver et Story Game for helt at skifte boldbane, og der vil jeg anbefale et af de mere simple (dvs. ikke Contenders, der er for mange scenetyper og subsystemer), som Shock: Social Science Fiction, måske Polaris i Thou Art Warrior-varianten (her burde Frederik kunne komme med en masse tips), måske Geiger Counter.

  2. Pitch en fem-seks stykker, du brænder for, lad spillerne vetoe hver et spil, de ikke tænder på, og kør så løs. Få en anden spiller til at køre næste spil.

    Du kan evt. tage en snak med spillerne om følgende punkter – men måske de lige skal prøve et af de væsentlig mere anderledes spil, inden I rigtig kan besvare disse spørgsmål:

    1. Hvad betyder setting? Nogle er vilde med fantasy, andre kan ikke snuppe science fiction osv.
    2. Hvad betyder improvisation? Nogle hader at komme i spotlyset og finde på ting on-the-fly. Andre elsker det.
    3. Hvor vigtig er rollemonogami? Er jeg min rolle – prøver jeg på at vinde – kan andre bestemme over den – må spillerne spille bipersoner?
    4. Hvordan har vi det med hård tematik? Teenagesex, børnesoldater, narkoprostitution – er det fedt eller totalt ufedt?

    Thou Art But a Warrior er jo baseret på Polaris – som har en noget stejl indlæringskurve, for folk der regner med, at de skal spille rollespil “som de plejer”. Men det er ekstremt velegnet til at få øjnene op for at der er fortælleroller og delt ejerskab for fortællingen. Et mere enkelt fortællespil som 1001 Nights er dog noget nemmere at få til at lykkes første gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: