(4e) Skal – skal ikke?

Internettet er ved at gå over sine breder af hype om Dungeons and Dragons 4. edition. Ikke et ondt ord om d&d men normalt er det ikke et spil, der ville kunne friste mig, men der er altså noget med 4e, som lokker (måske endda i fordærv?).

Vigtigst for mig er måske, at Story Games er ved at gå amok med lovprisninger. Fx kan man her læse om, hvilke fede ting, som Dungeon Master’s Guide byder på (og hvor mange af elementerne, der synes at være inspireret af story/indie games), her kan man læse om en fyr, der har spillet det med sin 7-årige søn og her er der lidt mere hype. Udsigten til, at rollespillets kommercielle flagskib tilsyneladende har skelet til og taget ved lære af indie-spillene frister en del.

Men dertil kommer så, at Red Box Hack har givet mig blod på tanden til spil, der er mere gamistisk i deres sigte. Følelsen af at spille en SP, der rent faktisk er mega-sej og kan bruge fede powers på en måde, der udfordrer min kreativitet og lægger til snarere end trækker fra historien er temmelig fed. For tiden er jeg ved at læse Anima Prime, et beta-spil af manden bag den lille perle Beast Hunters med inspiration fra anime og konsolspil og med masser af fede powers og spændende måder at bruge dem på. Det er en spilstil, som af en eller anden grund virkelig appellerer til mig for tiden – og 4e ser ud til at have den slags i spandevis.

Alligevel er der også meget, der hiver i den anden retning, ikke mindst risikoen for at jeg aldrig får læst endsige spillet lortet.

Faktisk gik det op for mig, at jeg aldrig har ejet d&d i nogen udgave. Det tætteste, jeg har været på at have det spil på hylden har været de enkelte numre af Dungeon og Dragon, som jeg købte og læste for mange, mange år siden.

Skal – skal ikke? Tja?!

4 svar til (4e) Skal – skal ikke?

  1. Matthijs siger:

    Jeg kan anbefale å prøve ut “Keep on the Shadowfell”. Man får kun de reglene man behøver, og rollene er ferdiglagde. Så slipper man å lese en million sider, bruke timevis på å lage roller og scenarier osv. Easy peasy.

    Her kan du forresten se oss spille det:

    http://n4f.no/forum/showthread.php?p=97346#post97346

  2. mortengreis siger:

    Tjae, jeg har valgt at lade mig være solgt på spillet, så jeg regner med at samle et par bøger op her i løbet af juni måned.

  3. I denne video afslører folkene bag det nye d&d de sande designkriterier:

    http://loadingreadyrun.com/videos/view/332/inside_dd_4th_edition

    Til den mere seriøse kritik af Keep on Shadowfell kan jeg anbefale:

    http://isabout.wordpress.com/2008/06/01/24-hours-on-the-shadowfell/

    Mon ikke vi skal klappe Lotte og konstantere, at vi har fået et spil, der er endnu bedre til at stille spændende encounters op på en lang række og tilbyde gode taktiske udfordringer, men at vi stadig bevæger os i en historie, der skabes på DM’ens nåde.

  4. molevitten siger:

    Jo, det er selvsagt ikke pludseligt blevet et story game, men mindre kan bestemt også gøre det. Det er jo ikke sådan, at GM-centrisk rollespil per definition er dysfunktionelt. Alt behøver heldigvis ikke at være Dirty Secrets eller Grey Ranks.
    Rygtet på Story Games siger, at det er et særdeles elegant spildesign, der rammer sit mål helt perfekt. Det er dét, der tiltrækker mig – og så udsigten til et kampfokuseret spil, som (måske) formår at gøre kamp sjovt og medrivende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: