At kredse om Sorcerer

Sorcerer var et af de første indiespil, jeg købte og stadig det spil, jeg har sværest ved helt at forstå. Ja, altså – med mindre jeg HAR forstået det, og spillet bare ikke er helt så fedt, som dets rygte vil have det.

Jeg har spillet det ved et par lejligheder, deriblandt en som GM, men skønt potentialet ofte var pænt stort, og det da blev gode, interessante spil, så manglede der ligesom et eller andet. Og det har været det spils status hos mig: tja.

Jeg kan snildt se, at det historisk er et vigtigt spil, men jeg har stadig svært ved at se, hvad det kan nu, i 2008, som andre spil ikke gøre bedre, bedre formidlet, mere grænsebrydende eller bare sjovere.

Men måske ændrer det sig?

En fyr ved navn Jesse Burneko, som jeg har bemærket online men som derudover er et for mig ubeskrevet blad, har sat sig for at forklare Sorcerer, og det, der er fedt ved det. Ind til videre har det udmøntet sig i to tankevækkende og velformulerede tråde på Story Games. Jeg følger ivrigt med og glæder mig til at få en større indsigt i dette klassiske indie-spil, der er så skide svært at få styr på.

Her er den indledende tråd og her kan du læse om konfliktresolution i Sorcerer.

Debat om spillet er meget velkommen her.

3 svar til At kredse om Sorcerer

  1. anne siger:

    Fremragende timing af indlæg – jeg investerede i Sorcerer for nogle uger siden🙂 Jeg tror, jeg har haft ret meget den samme reaktion som du taler om, og en del af det er nok, at det er et gammelt spil – der er simpelthen sket så meget siden. Noget af spillet læser så urimeligt gammeldags og man tænker, at det er gjort så meget mere elegant, formfuldendt og gennemført senere – men nøgleordet er måske netop “senere”. Og det er jo ikke spillets fejl, men heller ikke en grund til at spille det.

    Der er noget ved grundkoncepterne i spillet, der virkelig taler til mig – jeg har brugt de sidste par uger på at gå og tænke “Hov – Girl Genius er jo i virkeligheden en Sorcerer-setting!” “Hey – det er Gunslinger Girl også!”. Ideen med det er tydeligvis, at det skal gøre mig som GM (og eventuelt spiller) i stand til at lave nogle fede ting. På den anden side har jeg svært ved at få en idé om, hvordan jeg egentlig skal køre Sorcerer. Spil som Dogs, eller Shock, eller IAWA og My Life With Master skubber mig igang med at spille – Sorcerer ser ud til at kræve en del mere GM-knofedt, og jeg ville være bange for at komme til at spille “lad os se på GMens fine historie” med det.

    Én ting, der forekommer mig at være en stor fordel ved Sorcerer, er til gengæld, at det ligger lidt tættere på mainstreamspil. Der er en del rollespillere, jeg kender, der ville stejle over typiske forge-spil, men som jeg tror, jeg kunne få til at købe Sorcerer – der er ikke så mange forestillinger om, hvad system og rollespil og historie er, der skal vendes på hovedet, før man kan komme i gang med at spille

    Nå, det var lige mine 25 øre😉

    kh,
    Anne

  2. Per siger:

    Hæ, det er fedt at høre at der stadig er folk der investerer i Sorcerer. Det er rigtigt at spillet til forveksling minder om et mainstream spil, mest fordi sprogbrugen meget stammer fra generationen af spil før “indie bølgen” eller hvad vi skal kalde det. Men det er nok i virkeligheden endnu længere fra “mainstream” end de andre spil du nævner, Anne, eller i hvert fald mindst lige så langt. Måske kan det lokke spillere til at prøve, men når I spiller for alvor kan det ikke længere skjules at I ikke er i Kansas længere.

    Sorcerer kræver mere forberedelse som GM, men heldigvis kun inden spillet begynder, herefter kører det mere af sig selv. Bl.a. skal man have sin spillergruppe med på sin “vision” med spillet, spillets kulør og setting mv. Som GM sætter man en backstory sammen som spillerne med deres spilpersoner kan hægte sig på, men husk på at spillet begynder med spillernes Kickers og derfor kan være temmelig uforudsigeligt.

  3. molevitten siger:

    Sorcerer har formidlingsproblemer! Både, fordi specielt grundbogen er skrevet uden at det fornødne ordforråd var udviklet, men bestemt også, fordi langt de fleste bliver nødt til at læse både de tre “officielle” udvidelser samt en del på nettet, for helt at forstå spillet. Jeg kan ikke lige læse ud fra dit indlæg, Anne, om du har udvidelserne? Hvis ikke, vil jeg stærkt anbefale Sorcerer’s Soul og Sorcerer and Sword. De er essentielle for at forstå spilstilen i Sorcerer. Og, hey! Heldigvis ser det ud til, at Jesses poster kan virke endnu mere opklarende (Ron har endog tilbudt Jesse at betale for artwork, hvis Jesse vil udgive en udvidet udgave af posterne som en selvstændig bog!).
    Alligevel kan jeg ikke se, om det kun er formidlingen, jeg stejler over, eller om jeg bare ikke er så begejstret for Sorcerer, som jeg gerne ville være? Men der er kun én måde at finde ud af det på …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: