2008

Hvordan gik 2007 så? Levede året op til mine forventninger? Og hvad med 2008? Hvad skal der ske? Læs mere lige her!

Mine spilmål med 2007 var temmelig beskedne. På forhånd var jeg godt klar over, at det ville komme til at være svært at finde mange her i lille Viborg, som har lyst til at spille de samme mærkelige indie-spil som mig. Men jeg nåede det mål, der hed at få etableret en fast spilgruppe. Vi er tre, der spiller Burning Wheel (læs mere her), og selvom det er en pain at arrangere det praktiske, og selvom den ene af os bor lige syd for Århus, er det alle tiders.

Før den gruppe var på plads nåede jeg at spille to sessions af Beast Hunters sammen med Søren og også både Sorcerer og Burning Empires over Skype . Sommerferien bremsede desværre Beast Hunters, lige da det blev rigtig godt, men da vi brugte tiden til at finde Claus i stedet var det et godt bytte.

Burning Wheel gik for alvor i gang i efteråret. Indtil videre har vi spillet tre sessions – en til at lave kampagneoplæg og spilpersoner og så to ”rigtige” sessions. Forventningen er, at vi spiller videre i 2008, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad der kommer til at ske, når vi får systemet mere ind under huden. Allerede nu tegner der sig dog en række fede features ved spillet. Specielt er jeg glad for, hvordan historien kan skabes rent ud fra spillernes valg og terningerul i skøn forening.

Derudover må 2008 gerne byde på mere regelmæssigt spil. Jeg vil gerne op på at spille en til to gange per måned. Af spil, jeg gerne vil spille i år er nyerhvervede Nine Worlds højt på listen, ligesom jeg endelig gerne vil nå at spille Polaris, og gerne prøve lidt mere TSOY. Hvis tiden er til det, er der også lige Mechaton, som ligger ulæst på min harddisc.

Senere i januar udkommer In a Wicked Age endelig! Jeg har allerede forudbestilt spillet, og ser frem til at prøve det igen. Det er et helt fantastisk spil som efter sigende er blevet endnu bedre i den endelige form.

2008 skulle også gerne byde på en ”mini-con” her i mit hus i Viborg. Jeg har allerede sendt invitationer ind, og der er nogle stykker, der har meldt deres interesse. Cool. Tanken er at realisere alle de forestillinger om en luksuscon, jeg altid før mig, når jeg har været til Fastaval eller Viking Con. Her bliver det måske knap så meget luksus, men i hvert fald gode overnatningsmuligheder og et køkken!

Planen er også at tage til Fastaval. Indie-spillene ser ud til at få masser af plads endnu engang, og der er mange spil at prøve.

Med andre ord: små skridt i 2008, men forhåbentligt bliver der mulighed for at skrue lille så stille op for aktivitetsniveauet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: