Spejl!

Så kører debatten om frihed, valg, linearitet, fastlåsthed, indie etc. på RPGforum og diverse blogs. Og det er en fin og udmærket diskussion, som er væsentlig og som forhåbentligt kan føre noget nyt med sig. Men jeg kan mærke, at jeg selv kommer ind i et bestemt mønster, hvor jeg begynder at reagere på måder, som ikke nødvendigvis er det, jeg selv ønsker. Jeg kommer til at forsvare og forklare indie-spil, og jeg må spørge mig selv, om det er det, jeg har lyst til?
Altså – der er jo ingen tvivl om, at jeg synes, det er fede spil og at jeg helst ikke spiller andet, når det kommer til rollespil. Men for det første er det slet, slet ikke mit erklærede mål at omvende rollespilsdanmark til indie-bølgen, for det andet kommer jeg lynhurtigt til at virke frelst, og for det tredje er det bare de samme to-tre synspunkter, der kommer til at strides igen og igen.
Og ærlig talt – det er sgu for dumt!
Jeg var midt i et længere svar til Michael Erik Næsby, da jeg fandt ud af, at jeg lige så godt kunne lade være. Ikke, fordi Michaels indlæg ikke var godt eller ikke havde fat i gode pointer, men fordi vi har været der så mange gange før. Og det er nu en del af mit udgangspunkt, at det er helt OK, hvis resten af verden spiller en helt anden form for rollespil end mig – når blot jeg kan finde nok sjove mennesker at spille med, så må resten for min skyld hade den slags spil eller synes, de er ufærdige, bagstræberiske eller ødelæggende for indlevelsen.
Så – lad være med at lyde som en born again Christian, Peter og prøv at holde dig fra diskussionerne lidt.
PS: til gengæld er Per, Søren og jeg mit i forberedelserne til et spil Sorcerer over irc. Det bliver godt!

9 svar til Spejl!

  1. Simon siger:

    wow jeg skulle igennem meget for at kommentere nå men:

    Jeg vil bare lige give dig min støtte og sige at jeg synes at som en som i bund og grund er ligeglad hvad for noget rollespil han skriver/spiller så er den debat der har været på det sidste rigtigt interessant,m specielt når man samtidig går og udvikler sit næste scenarie, så kommer debatten med en masse godt inspiration. Desuden synes jeg at indie bølgen har nogle redskaber som er fede om som vi helt klart kan bruge til, noget om ikke andet giver det grund til at overveje vores traditionelle rollespil en gang til. Keep up the good work, jeg lytter gerne til nye bølger og ideer, hvad som helst der kan give næring til inspirationens kilde
    Simon

  2. Anonymous siger:

    Næsby siger det selv: “Jeg forstår det ikke.”

    Og det har han fuldstændig ret i. Det kommer han nok heller ikke til.

    Per

  3. Peter Brodersen siger:

    Per: Det er til gengæld born again Christian

  4. Anonymous siger:

    Se, det vidste jeg f.eks. ikke🙂

    Jesus lever!

    Per

  5. næsby siger:

    Hejsa Peter
    Jeg synes da det er for ærgeligt bare at kvæle en spændende debat, inden den er kommet rigtigt igang.
    Nu ved jeg jo ikke, hvad det var du ville have skrevet? – Hvis du synes det var bedre ikke at sende det afsted, er det sikkert et fornuftigt valg.
    Spørgsmålet om hvorvidt rugbrød er bedre end franskbrød er bedøvende uinteressant. Det afgørende er om man kan sammensætte et godt og til fredsstillende måltid. For at kunne det må man forstå sine ingredienser og også være villig til en gang i mellem at se dem i et andet lys end man lige havde tænkt sig.
    Så:
    Jeg synes heller ikke du skal forsvare indiespillene. De er jo ikke anklaget for noget. – Til gengæld synes jeg et konstruktivt og reelt eller håndfast og småprovokerende svar ville være rart. – Vi ER jo da begge fornuftige voksne mennesker.
    -M

  6. Lars siger:

    Den diskussion som Morten Greis startede er interssant, fordi den ikke handler om indie, men fordi den handler om, hvordan man kommer videre med rollespil, så der er en udvikling … selv om det lå mellem linierne, at Morten gerne så nogle flere indie-inspirerede spil på Viking Con.

    Det som jeg personligt finder irrriterende er, når Per, dig selv og andre Indie-folk får det til at lyde som om, at den eneste udvikling er indie-spillene, fordi det også kommer til at indeholde en nedladende holdning til de rollespil, som jeg beskæftiger mig med … og det er da bare ikke fedt, at man ikke må være med i klubben af dem, der forsøger at udvikle rollespil, med mindre at spillerne selv skal skabe plottet og man kan citere diverse amerikanske spiludviklere.

    Nå, men jeg tror nu egentlig ikke, at den gamle skyttegravskrig bryder ud igen. Jeg synes egentlig, at både tonen og indholdet i diskussionerne er ret spændende, og jeg bliver selv klogere på, hvad jeg mener og hvad jeg synes, der er spændende, når jeg læser et indlæg som din ‘rant’ på rpgforum.

    Og jeg tror heller ikke, at der er andet for, end jeg begynder at spille nogle af de spil, som du, Thomas og Per har talt så varmt for …

  7. Anonymous siger:

    Jeg har f.eks. aldrig påstået at “indie” er den eneste udvikling, og det har Peter heller ikke så vidt jeg ved. Jeg har aldtid talt for at afprøve skidtet i praxis og teste om det er fedt eller ej.
    Jeg anser rollespil som en kunstnerisk aktivitet ligesom at spille musik eller skrive historier, hvilket er en holdning jeg ikke deler med mange. Men jeg kunne ikke drømme om at mene at dermed skal alle andre også dele min holdning – hvilket jeg har sagt gentagne gange på min blog og dengang jeg skrev på RPGForum.
    Desværre er det som om at billedet på at os glade hippie-spil tilhængere er religiøse fundamentalister er det billede man ønsker at se. Det lissom passer ind i fordommene. De skal ikke komme her med deres værk.
    Det er i orden at rynke på næsen af indiespil eller at ville noget andet med rollespil. Men hvis man vil med i “klubben”, som du kalder det Lars, så må man ganske rigtigt prøve det selv. Er det fedt? Er det ufedt? That’s the question.
    Ens argumenter er nok også lidt hårdere hvis man kan sige “det spillede jeg, og det holdt ikke en meter, fordi…osv.”

    Per

  8. Peter dyring-Olsen siger:

    Jeg vil lige pointere et par ting:
    Det er ikke min intention at droppe RPGforum. Men jeg mener ærlig talt, Michael, at vi to (bl.a.) har haft nogenlunde den samme hest af stalden en tre-fire gange før, og jeg for min del følte mig pludselig så skide træt. Jeg vil hjertens gerne diskutere, men vil også gerne et par skridt videre end at køre de samme runder i manegen. Det tror jeg både du og jeg og RPGforum er bedst tjent med. Det er også grunden til, at jeg ikke har svaret på dit og Klaus’ indlæg om The Mountain Witch på RPGforum – vores udgangspunkt ift. sagen er bare så skide forskelligt, at jeg frygter, det bare bliver til mudderkast. Det er noget med rugbrød kontra franskbrød, og det er som du selv skriver ikke vildt interessant for udefrakommende.
    Dertil kommer, at bare fordi jeg og andre er begejstrerede og skriver en masse om indie, så gør det os jo ikke til eksperter, der skal bestemme, hvad der er fedt, nyt eller avant garde.

  9. Peter Brodersen siger:

    Per, har du overvejet at spørge dig selv, hvad der har skabt det billede?

    Når folk stiller spørgsmål eller er uenige eller har bedre ideer ad andre stier, så er det bare fordi de ikke sådan ligesom rigtigt forstår det.

    For mig handler rollespil om kommunikation og sociale egenskaber (her tænker jeg ikke kun på i forhold til forum-diskussioner, men helt konkret i scenarier til at kunne spille på). Og hvis de færdigheder ikke er til stede, så kan metoderne være nok så fine i øvrigt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: