Min datter Freja på 4 år har længe spurgt interesseret til, hvad rollespil er for noget. Hun er meget glad for at spille bræt- og kortspil og samtidig har hun længe nydt, når vi fortæller historier for hende, som vi skaber i nuet (og hvor hun kan influere fortællingen). Så det lå lige for at forsøge med noget simpelt rollespil.
For et par uger siden tog jeg mig så endelig sammen til at forsøge det. Vi har nu spillet fem gange i alt, og metoderne har udviklet sig en smule. I stedet for at referere de forskellige udgaver af ”systemet” vil jeg derfor nøjes med at fortælle om, hvordan de seneste par eventyr er forløbet.
Helt grundlæggende befinder spillet sig et sted imellem ”rollespil” og ”fortællespil” – og vores spil har generelt bevæget sig fra at være nærmest 100% ”fortællespil” til at nærme sig ”rollespil”.
Vi begyndte med at skabe hendes spilperson. Jeg bad hende vælge en af de mange figurer og karakterer, hun kender til og holder af, og valget faldt (ikke den store overraskelse) på Hello Kitty. Freja tegnede en tegning af Hello Kitty på et stykke papir, og på samme ark skrev jeg så to ting, Hello Kitty er god til. De første ting var ”God til at sige miau” og ”God til at knurre”. Jeg havde en vag fornemmelse af, hvorden Hello Kittys gode egenskaber skulle bruges.
Derefter bad jeg Freja nævne fem ting, der skulle være med i eventyret. Dette er en rest fra den måde, vi har fortalt historier sammen, så det virkede helt naturligt. For mit vedkommende er det en måde at lave forberedelse på, uden at det tager tid væk fra spillet. Oftest er det elementer som ”En prinsesse”, ”En fe” og ”Gavepapir af guld”. Jeg kigger kort på listen og finder på en grundhistorie.
Så går eventyret i gang.
Senest har jeg eksperimenteret med at strukturere eventyrene lidt på samme måde som Tv-serien Dora The Explorer, hvor vi på forhånd ved, hvilke tre momenter, Dora og Boots skal gennemføre, før de kan løse episodens opgave.
Jeg opridser derfor kort situationen – ”Prinsesse Smørblomst er blevet bortført af en farlig, rød drage. Dronnningen og Kongen beder dig om hjælp.” Dette fungerer oftest som lidt beskrivelse og lidt in character dialog. Det skal her bemærkes, at Freja absolut ingen problemer har med at skifte mellem beskrivelse, dialog og at rende rundt og vise, hvad hun gør. Helt spontant knurrer hun som en kat, hopper rundt og lignende.
Så opstiller jeg de tre momenter – ”Den mørke skov”, ”Trolden under broen”, ”Dragen” – og tegner dem som små firkanter på et stykke papir. Generelt tegner jeg en eller to tegninger per eventyr – mest på Frejas opfordring.
Hver gang, vi når til et punkt, hvor jeg enten ikke ved, hvad der skal ske, eller Hello Kitty helt åbentlyst er i en svær situation (og mindst en gang per moment), ruller Freja en d8. Ruller hun 1-4, bestemmer hun, hvad der sker (= oftest klarer Hello Kitty situationen), ruller hun 5-8, bestemmer jeg, hvad der sker (= situationen forværres). Hvis Hello Kitty udfører en af de ting, hun er god til, skifter sandsynligheden til 1-6 i Hello Kittys favør.
Et typisk eventyr tager vel 20 minutter inkl. forberedelse. Det passer enormt godt til Frejas koncentration, og det er ret let og simpelt at finde på. Min største udfordring lige nu er at finde på nye opgaver, fordi den med at finde noget, der er blevet væk eller en bortført prinsesse er ved at være lidt slidt.
marts 25, 2009 kl. 9:36 am |
Hej Peter,
Det er særdeles spændende at høre om jeres spil – på ChattyDM-bloggen snakker forfatteren også om sine fortælle-/rollespil med sin søn. Der er sket noget siden mine forældre læste bøger højt for min søster og jeg.
For resten angående alternativer til stjåldne/kidnappede ting/personer, hvad med konflikter af en mere social natur? F.eks. to venner er blevet uvenner, og nu skal protagonisten ud og finde en løsning på problemet, som medfører en kæde af opgaver, som skal løses, så alle bliver glade til sidst. Jeg forestiller mig, at Rasmus Klump ville være en god kilde til problemstillinger.
marts 25, 2009 kl. 9:38 am |
Ah ja – det er jo helt perfekt og passer ind i hendes hverdag. Andre forslag er velkomne – det er en daglig udfordring at finde på (selvom systemet letter det en del).
marts 25, 2009 kl. 12:33 pm |
Det er måske den fineste rollespilsblogpost jeg har læst. Tak.
Tænker over interessante børnekonflikter (min datters er nok lidt for simple i det) og kigger lidt i de der børnebøger jeg sælger på mit arbejde (selvom mange af dem godt nok er af tvivlsom kvalitet).
marts 25, 2009 kl. 12:38 pm |
Takker ydmygst. Synes faktisk, jeg selv lærer en del af at spille det med hende – det er rart at spille med en, der absolut ingen forkundskab eller fordomme har om at spille og derfor ikke efterspørger alt det “vi plejer” at gøre.